Museet på OUH

Sofia i kørestol lærte nyt om gammelt da hun mødte en heks og en klog mand fra Østfyns Museer

Seks gange om året skifter formidlere fra Østfyns Museer arbejdssted til Odense Universitetshospital for at give børn en god og lærerig oplevelser, mens de er indlagt på hospitalet.

Formidlerne kommer fra museets forskellige afdelinger, så på skift kan man lære om vikingetid, kunst, middelalder og nyeretid.

En dag var temaet for formidlingen f.eks. hekserier fra 1600-tallet, og fra Borgmestergården var der medbragt en række genstande, med hvilke børnene kunne lege sig til mere viden om fortiden.

Blandt andet kunne de prøve at skrive med trylleremser med fjerpen eller lave små trylleamuletter indeholdende urter med særlige egenskaber.

"Børnene skal jo vide, at de skal være glade for vores sundhedsvæsen i dag. I 1600-tallet var man overladt til kirken eller heksenes viden om lægende urter, hvis man pådrog sig en sygdom. Det var kun de færreste, der nogensinde mødte en uddannet læge i deres liv", siger Eva Becher fra Østfyns Museers afdeling for kulturhistorie.

Formidlingen på hospitalet sker i samarbejde med Tryllebjerget, der hører til på H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital, og hvis formål er at gøre børns tid på hospitalet bedre og mere indholdsrig. Læs mere om Tryllebjerget.

 

Mit Østfyn

Særforløb på Østfyns Museer for alle 3.-6.-klasser i Kerteminde og Nyborg kommuner.

Læs mere.