Langgaard i romantikkens tegn
Søndag d. 30. september er det årets sidste sensommerkoncert: Eskær Trio, som bl.a. har modtaget en Danish Music Award, afrunder dette års koncertrække med en koncert som står i romantikkens tegn, og viser Rued Langgaards blide side.
De første tre koncerter har budt på gribende fortolkninger af Langgaards liv og samtid, fortalt i både musik og ord af Tange/Asmussen/Tange, og Nightingale String Quartets, og senest en fascinerende tur ind i Oh Puritys smukke, eksperimenterende indie-barok univers.
I år sætter Sensommerkoncerterne fokus på den danske komponist Rued Langgaard: En ekstatisk outsider, der aldrig rigtig blev anerkendt af sin samtid. Langgaards musik er ekspressiv, affekteret og visionær. Stil og klang er mere fremtrædende en melodi og form, og hans værker er meget forskellige.
Langgaard havde selv en særlig relation til Kerteminde, hvor han tilbragte somrene i 1917 og -18. Her komponerede han 2 strygekvartetter, og det er bl. a. satser herfra man vil kunne opleve på årets Sensommerkoncerter.
Programfolderen for Sensommerkoncerter 2012 kan hentes som PDF HER
Billet:
Bestil billetter på johanneslarsenmuseet@ostfynsmuseer.dk eller tlf. 65 32 11 77. Billetter koster 165 kr pr. koncert.
Velkommen til koncert!
Birgit Tengberg
Kunstnerisk ansvarlig
Den sidste sensommerkoncert er:
Søndag 30. september kl. 16.30
Eskær Trio
Julie Eskær, violin, Emilie Eskær, cello, og Charlotte Thaning, klaver
Langgaard, Heise, Brahms
Langgaard og Heise, to danske romantikere fra hver sit verdenshjørne, mødes i følelser, mystik og stemming med romantikeren over dem alle, Johannes Brahms.
Sensommerkoncerter 2012 er støttet af:
Augustinus Fonden
Møllerens Fond
Toyota-Fonden
Langgaard-Fonden
Statens Kunstråd
Solistforeningen af 1921
Summerbird