Anna Syberg, der var søster til Peter Hansen, blev gift med Fritz Syberg. Hun fik undervisning af sin far Syrak Hansen på Teknisk skole i Fåborg, og senere tilbragte hun ét år i København med undervisning i tegning og maling. I årene 1892-94 var Anna ansat som porcelænsmaler på Den Kgl. Porcelainsfabrik, hvor hun malede viol- og krysantemumstel. Fra tiden som porcelænsmaler udviklede hun en slags lag-på-lag-teknik, som hun senere overførte direkte til sine blomsterbilleder malet i akvarel.
Syberg-parret fik sammen syv børn, men på trods af den store børneflok fik hun malet meget, ligesom hun flittigt sad model for sin mand. Fritzs utallige skildringer af hende som en indadvendt, melankolsk kvinde uden kraft og vilje står dog i stærk kontrast til den brevveksling, der har fundet sted imellem de to. Her er det hende, der er den handlekraftige, ligesom brevene vidner om humor og foretagsomhed.
Anna tog aktivt del i ophængningerne, når hun eller Fritz havde udstillinger. Fra 1898 til 1910 samt i 1913 udstillede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling og andre etablerede udstillingssteder.
Anna Syberg døde kun 44 år gammel, og en egentlig kunstnerisk anerkendelse opnåede hun først efter sin død.
