I 1920 købte Achton Friis den 30 fods bæltbåd for 4.000 kr. Hans plan var at bruge båden til udforskning af de danske øer. Ideen til rejsen var opstået 8 år tidligere hos Jeppe Aakjær. Anledningen var, at Achton Friis over for ham havde luftet tanken om at lave en rejsebeskrivelse fra Grønland. Jeppe Aakjær så imidlertid ingen grund til at rejse så langt væk, når der inden for landets grænser lå så meget ukendt land. ”Tænk blot paa, at Danmark har ikke mindre end 527 Øer! Hvad ved vi om disse? – Bliv hjemme og skriv os en Bog om dem.!”.
Da hans eget arbejde fortrinsvis skulle bestå i indsamling af litterært stof, måtte Achton Friis have endnu en maler med på ekspeditionen. ”Min Ledsager matte være den, der sad inde med de bedste Egenskaber til Udførelsen af sit Hverv. Jeg henvendte mig derfor til Maleren Johannes Larsen som til min Glæde straks gav Tilsagn om at være med.”
Via Larsens kontakter i Kerteminde fandt man frem til ”Fremad”, som måtte igennem en større ombygning på Kerteminde Bådeværft. Bl.a. skulle lastrummet ændres til en kahyt mere ud over det lille lukaf med to smalle køjer, der allerede fandtes i bæltbåden. Sandsynligvis har fuglemaleren Johannes Larsen haft en finger med i spillet, da den nyrestaurerede båd blev navngivet ”Rylen”. Den lille vadefugl er en hyppig sommergæst ved de danske kyster – og sommergæster var jo også Larsen og Friis.
”I Gaar Morges gik vi i Kerteminde første Gang ombord i ”Rylen” og stævnede ud på vor lange Rejse. Bag os laa de endeløse, kedsommelige Forberedelser. I vort Kølvand hvirvlede en Byge af betalte Regninger som visne Blade for en Efteraarsblæst”. Sådan skriver Achton Friis om sin og Johannes Larsens første rejse rundt til ”De Danskes Øer”.
Ud over de to kunstnere var der to andre besætningsmedlemmer. Den ene var Johannes Larsens søn Puf, der fungerede som motormand og kok, den anden var den 87-årige Kertemindeskipper Christian Andersen, Johannes Larsens gamle ven og jagtkammerat, kaldet ”Gamle Sat’me”.
På trods af den omhyggelige planlægning blev det nødvendigt at revidere de oprindelige planer. Ekspeditionen til de 132 øer kom til at strække sig over 4 år i stedet for 3, og bogværket måtte udvides fra de planlagte 7-800 sider til ca. 1.200.
Da næsten alt arbejdet foregik under åben himmel, måtte rejsen indskrænkes til sommerhalvåret. I alt blev der foretaget 5 rejser i perioden 1921 til 1924. udgivelsen af ”De Danskes Øer” i årene 1926 til 1928 blev så stor en succes, at Achton Friis fortsatte samarbejdet, der senere resulterede i udgivelsen af ”De Jyders Land”, 1932-1933 og ”Danmarks Store Øer”, 1936-1937. Tilsammen udgør værkerne, der under ét går under betegnelsen ”De Danskes Land”, en enestående Danmarksbeskrivelse.
Til top
