Museumsforeningens aktiviteter og tilbud
Som medlem af Nyborg Museumsforening får du følgende fordele:
- Fri adgang til Østfyns Museer i Nyborg (for adgang til museerne i Kerteminde og Omegn (Johannes Larsen Museet, Vikingemuseet Ladby, Farvergården m.m.) skal der betales et årligt ekstragebyr)
- Modtagelse af medlemsbladet MADS, der udkommer tre gange årligt. Bladet indeholder tilbud om aktiviteter, foredrag o.l. samt information om museernes arbejde.
- Modtagelse af årsskriftet Nyborg - før og nu, der udgives af Museumsforeningen, Nyborg Museum, Lokalhistorisk Arkiv i Nyborg samt Nyborg Bibliotek. Bogen indeholder en række artikler om egnens kulturhistorie.
- Invitation til arrangemeter. Der arrangeres o. 3 arrangementer i form af foredrag og ture pr. kvartal. Disse er som regel gratis for medlemmerne.
- Alle medlemmer er velkomne til at yde en aktiv indsats. Der er bl.a. brug for frivillige kustoder, registrering af samlingen, arbejdet med Museumsjollen Johanne og meget mere. Også omkring det årlige julemarked på Mads Lerches Gård kan vi altid bruge mange ekstra hænder.
- Rabat på 10% i Museumsbutikken i Nyborg på alle ikke nedsatte varer. Undertiden er der særlige tilbud for vores medlemmer.
Bliv medlem af Nyborg Museumsforening
Kontakt foreningens kasserer angående medlemsskab:
Nyborg Museumsforening
v./ kasserer Peter Engel
Carlsmindevej 10
5800 Nyborg
peter.engel@skolekom.dk
Årligt kontingent
Almindeligt medlem: kr. 140,00 (+85 kr, hvis der ønskes adgang til museerne i Kerteminde og omegn)
Pensionist: kr. 90,00 (+135 kr, hvis der ønskes adgang til museerne i Kerteminde og omegn)
Foreninger, firmaer mm.: kr. 450,00 (for adgang til museerne i Kerteminde og omegn, skal der tegnes personligt medlemsskab - se specifikationer ovenfor)
Museumsforeningens historie
Foreningen blev grundlagt i 1911 af nogle af byens borgere, der ønskede at oprette "en samling af gammelt til at belyse Nyborgs historie". I 1914 blev Mads Lerches Gård foræret til Nationalmuseet, der lod Museumsforeningen bruge huset til museum og bibliotek. Biblioteket flyttede i 1938. Museet øgede samlingerne gennem årene og ønskede en statsanerkendelse - den blev dog først givet i 1984.
Museumsforeningen er efter statsanerkendelsen gået fra at være administrator af museet til at være en støtteforening. I dag arbejder Museumsforeningen for bedre vilkår for museets arbejde med økonomisk støtte og frivilligt arbejde samt formidling af den lokale historie. Desuden forsøger Museumsforeningen at være en aktiv forening for sine medlemmer, men også for andre interesserede, der ønsker at styrke kendskabet til vores lokale historie.
Museumsforeningens Bestyrelse