FORSIDE  |  SITEMAP  |  PRINT SIDE  |  ENGLISH

Østfyns Museer udgiver ny bog: Marie - uundværlig husholderske i to kunstnerhjem

 

 

I modsætning til to af sine søskende, kunstnerne Christine Swane og Johannes Larsen, levede Marie et liv i anonymitet og fuldstændigt uden for offentlighedens rampelys, men ikke desto mindre rummer hendes livsforløb en historie, der har gyldighed for flere generationer af kvinder.

 

Bogen giver et enestående indblik i en ugift husholderske liv gennem mere end et halvt århundrede. Og i tilgift et kig ind bag kulisserne i to danske kunstnerhjem. Marie (1872-1954) var datter af I.A. Larsen, en af Kertemindes storkøbmænd i slutningen af 1800-tallet. Hun blev uddannet som husmor, så hun kunne tage vare på mand og børn, men hun blev ikke gift og tjente i stedet sin familie. På den måde fik hun uvurderlig betydning for sine to søskende, Johannes Larsen og Christine Swane og deres malerliv. Hendes fag, husholdningen, var dengang så anderledes og så omfattende, at vi i dag dårligt kan forestille os det.

 

Bogens anden halvdel skildrer derfor husholdningens indhold og rivende udvikling i hendes levetid. En udvikling der for altid har ændret kvinders liv.

 

”Marie – en undværlig husholderske” er skrevet af dr. phil. Birgit Bjerre, der tidligere bl.a. har skrevet biografien ”Christine Swane. Kvindelig maler i mændenes verden” samt ”Kerteminde Bys Historie 1660-1850”.

 

Bogen er på 152 sider, rigt illustreret og koster 148 kr. (for medlemmer af Museumsforeningen: 125 kr.) 

 

Bogen præsenteredes den 15. juni på Toldboden i Kerteminde i forbindelse med åbningen af udstillingen ”Kvindens plads – husarbejde gennem 100 år”.  

Nyttige links

-

Oplevelser på Østfyn

 

Find mange gode aktiviteter i museets kalendere

-

Gode gaveideer

 

Glæd familie og venner med gaver fra museet

-

Bliv medlem

 

Du får blandt andet gratis adgang til alle Østfyns Museers 11 destinationer

Nyheder

Østfyns Museer   •   Strandgade 7   •   5300 Kerteminde   •   Tlf.: 65 32 37 27   •   Fax: 65 32 47 07   •   ostfynsmuseer@ostfynsmuseer.dk