|
Traditionen tro er der voldtur og varme hveder Store Bededags aften i Nyborg. Fra kl. 17 er der aktiviteter for børnefamilierne på Dronningens Bastion og de omgivende voldanlæg, hvor også vandtårnet er åbent for gæster. Der bages snobrød, males ansigter og du kan få en Nyborg Slot tatovering. Trosmadammerne går rundt i byen og på volden, og hvem ved, hvem man ellers kan møde når voldspillerne ankommer? På slotsholmen males der våbenskjolde, som forberedelse til sommerens store ridderturnering ved Danehofmarkedet. Dit våbenskjold kan komme til at at pryde turneringspladsen. Tag madkurven med og spis i de skønne omgivelser omkring slottet og volden. Du kan allerede nu bestille din ’voldkurv’ hos Den Gode Smag i Nyborg.

Der er liturgisk gudstjeneste i Vor Frue Kirke og efter gudstjenesten går Nyborg Tappenstreg fra kirken til Dronningens Bastion, hvor borgmester Erik Christensen byder sommeren velkommen inden kanonerne brager kl. 20.00. Bagefter kan man købe hveder med tilbehør og drikke i Riddersalen og i Café Danehof. Arrangementerne slutter ved 21.30-tiden. Alle er velkomne og der skal ikke købes billet. Dog må der jo stadig kun være ca. 150 ad gangen i riddersalen af brandhensyn, men mon ikke vi finder ud af det i fællesskab?
Vi glæder os til at møde jer alle på volden og på Nyborg Slot. Man gik simpelthen rundt og var glad ...
|