FORSIDE  |  SITEMAP  |  PRINT SIDE  |  ENGLISH

Ny bog til børn

 

 

Dueller på stilke, blade som faldskærme, forskning i råddenskab, grene brugt som gynger, kamp mod solsorte …  Hvad kan der ikke foregå i toppen af et frodigt kirsebærtræ, hvis man sætter fantasien i gang.

 

Og det gør Emma og Emil, da de ’glemmer’ at kede sig. Så bliver Miss Myre og Miss Laber Larve kåret, bierne får adflyvningsforbud, der er konkurrence i kirsebærlangspyt, og hvad er det lige, biller, larver og solsorte laver? Hvad sker der, når man regner med kirsebær, og hvad med en god opskrift på en kirsebærkage, når det tordner uden for?

 

45 sjove og fantasifulde akvareller 

 

Kirsebærtræet er den perfekte pege- og højtlæsningsbog for 3-10-årige med glubende nysgerrighed i øjne og ører. Illustrationerne er af keramiker, maler og grafiker Ida Holm Mortensen, der har modtaget adskillige priser for sit arbejde, mens forfatteren Svend Novrup står for ide og tekst.

 

Bogen kan købes fra 16. juli på Kirsebærfestivalen, på Farvergården i Kerteminde og på Johannes Larsen Museet. Vejledende pris er 99 kr, men i forbindelse med Kirsebærfestivalen og på Østfyns Museer kan den fås for bare 79 kr. 

 

Nyttige links

-

Oplevelser på Østfyn

 

Find mange gode aktiviteter i museets kalendere

-

Gode gaveideer

 

Glæd familie og venner med gaver fra museet

-

Bliv medlem

 

Du får blandt andet gratis adgang til alle Østfyns Museers 11 destinationer

Nyheder

Østfyns Museer   •   Strandgade 7   •   5300 Kerteminde   •   Tlf.: 65 32 37 27   •   Fax: 65 32 47 07   •   kertemindemuseer@kertemindemuseer.dk