Tænk, hvis alle fund var datomærket

26. marts 2020 | Landskab & Arkæologi

En chips-pose med udløbsdato vidner om sidste gang, der blev udgravet til gasledninger på Østfyn.

Det er ikke alle museets ansatte, der er sendt på hjemmearbejde. De to hold arkæologer, der arbejder med forundersøgelsen af Baltic Pipe-gastraceet er stadig i gang ude på markerne. Selvfølgelig under iagttagelse af alle de forholdsregler, der er gældende for øjeblikket.

Livsvilkår og fødevarer - i 1983

Arkæologernes arbejde handler blandt andet om at skaffe mere viden om, hvordan tilværelsen så ud i fortiden ved hjælp af de fund, vi gør. Lerkar kan fortælle om, hvordan man tilberedte og opbevarede mad. Dyreknogler og forkullede korn kan give os et indblik i, hvad man spiste. Spor efter ildsteder og stolpehuller fortæller os, hvor man boede og tilberedte maden. Dagens fund giver et indblik i livsvilkår og fødevarer i det forrige årtusinde.

Spor fra en gasarbejders mellemmåltid

En stor del af Baltic Pipe-gastraceet følger den gamle gasledning. Det betyder, at vores arkæologer nogle steder på strækningen arbejder tæt på områder, hvor man gravede i begyndelsen af 80’erne, da man etablerede naturgassen. Et af de steder tabte, glemte eller smed en gasarbejder sporene efter sit mellemmåltid: En klassisk pose Taffelchips!

Udsædvanligt præcis datering

Hvordan kan vi nu vide det? Jo. Udløbsdatoen står nemlig på posen: 25. marts 1983. Det stemmer helt overens med anlæggelsestidspunktet for naturgasledningen.

"Som arkæolog kan man ikke ønske sig mere præcis datering. Men af mange grunde havde det nu været bedre at posen var endt i skraldespanden dengang i stedet for nu!", siger arkæolog Malene Refshauge Beck med et smil.

I skrivende stund er opslaget om fundet af chips-posen blevet delt 120 gange på facebook og set af over 43.000. 

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Høkeren er sommerklar
28. maj 2020

Nu åbner Høkeren - så er det sommer!

Borgmestergården genåbner 26. maj
21. maj 2020
Nyborg Slot & Kulturarv

Efter regeringens udmelding af dags dato glæder vi os til snart at kunne åbne Borgmestergården igen.

Ture og rundvisninger - sommeren 2020
20. maj 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Kom med på guidede ture og rundvisninger til kulturarven og naturen i sommermånederne.

Polske roearbejdere, præsteindberetninger og fuglekunst
18. maj 2020
Østfyns Museer

Nyt årsskrift er på gaden med spændende fortællinger om historie og kunst.

Kalender

Skræp, Gram og Gungner
Alle åbningsdage
Vikingemuseet Ladby

Gættekonkurrence: Kender du vikingernes våben?

Mød brodøserne
Onsdage kl. 11-14
Vikingemuseet Ladby

Historien om Ladbyskibet fortalt med nål og tråd.

Mød dragtdamerne
Torsdage kl. 10-13
Vikingemuseet Ladby

Vil du se, hvordan man syr vikingedragter?

Kamptræning
Sidste søndag i måneden kl. 10-13
Vikingemuseet Ladby

Oplev ægte vikingekamp!