Baltic Pipe giver arbejde til arkæologerne

06. januar 2020 | Landskab & Arkæologi

Til februar begynder de arkæologiske undersøgelser på Fyn, inden byggeriet af Baltic Pipe går i gang.

Anlæggelsen af Baltic Pipe giver arbejde også til arkæologerne på Østfyns Museer. Baltic Pipe skal nemlig blandt andet gå igennem de østfynske område, fra Storebælt og vestpå syd om Odense.

Østfyns Museer står for udgravninger på de strækninger, der er indrammet med rødt på kortet herover. De blå prikker markerer, hvor der er registreret arkæologiske fund.

Fremrykkes på grund af erfaringer fra Sjælland

De arkæologiske undersøgelser på Fyn var oprindelig planlagt til maj 2020. Men på grund af erfaringer fra udgravninger på Baltic Pipe på Sjælland bliver de nu fremrykket til februar 2020. Det sker for at sikre, at arbejdet kan være færdigt, inden selve rørledningen skal bygges. I alt har 202 lodsejere på Fyn modtaget besked om de kommende arkæologiske undersøgelser.

Et 32 meter bredt bælte undersøges

De arkæologiske undersøgelser på Fyn laves af Odense Bys Museer, Østfyns Museer og Øhavsmuseet Faaborg. I første omgang laves en forundersøgelse af hele området, hvor rørledningen skal ligge for spor af historiske fortidsminder. Det foregår ved at lave såkaldte søgerender i et omkring 32 meter bredt bælte langs med rørledningen. Her fjernes det øverste lag muldjord, så råjorden nedenunder kan undersøges for spor. De steder, hvor der skal være rørlagerpladser eller arbejdsarealer, undersøges større områder.

Fortidsminder skal sikres

Eventuelle fund markeres og analyseres, og arkæologerne beslutter, om der er fund, som skal undersøges. Herefter laver arkæologerne egentlige udgravninger, for at undersøge området nærmere og sikre eventuelle fortidsminder.

Ifølge museumsloven har en bygherre pligt til at standse arbejdet, hvis der under jordarbejde findes spor af fortidsminder. Derfor laves forundersøgelsen nu, for at have eventuelle fund afklaret og udgravet inden selve anlægsarbejdet begynder.

Det arkæologiske arbejde på Fyn forventes at være færdigt i december 2020.

Læs mere

Du kan læse mere om Baltic Pipe på Fyn på www.energinet.dk/bp-fyn.

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Rådhus med dybe rødder
16. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Arkæologer fra Østfyns Museer kan nu bekræfte, at Nyborg Rådhus den dag i dag bæres af fundament fra 1500-tallet.

Røde mønstre på slottets gulve
15. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Det bliver røde mønstre i tegl, der kommer til at pryde gulvene i fire af Nyborg Slots sale.

Kerteminde-udstilling rejser nordpå
15. januar 2020
Johannes Larsen Museet

Udstillingen NATURE Home & Workplace, der blev skabt til Johannes Larsen Museet i efteråret 2018, bliver nu vist på kunstmuseet i Nuuk.

Donation til Nyborg Slots Dragtlaug
14. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborg Slots Dragtlaug har modtaget en flot donation fra Albani Fonden og ser frem til sommerens Danehof, hvor en lang række flotte, nye dragter skal præsenteres.

Kalender

Naturkoncert
torsdag d. 23. januar 2020 kl. 19
Johannes Larsen Museet

Koncert med udgangspunkt i St. St. Blichers Trækfuglene. Klezmer, oplæsning og jazz standards.

Nyborg Ridderskole
Otte onsdage kl. 17-20 i foråret 2020
Skiftende steder i Nyborg

Nu kan du "gå til ridder" i Nyborg!

Vintergåtur
Søndag den 26. januar 2020 kl. 13-15
Mødested: P-pladsen på Vesterhavnen/Heimdals Plads

Nyborg Museumsforening inviterer medlemmer på historisk vandring i Nyborg.

Dyrehave Mølle - historien og kulturarven
Onsdag den 29. januar kl. 17-18
Tinghuset, Stendamsgade 9 i Nyborg

Fyraftensforedrag med Mette Ladegaard Thøgersen.