Flere fjerdeklasseelever kommer til Østfyn

01. marts 2019 | Østfyns Museer

Projektet ”Kend dit land” er skudt i gang, og Østfyns Museer glæder sig til at byde rigtig mange fjerdeklasseelever og deres lærere velkommen i disse kulturhistoriske rammer.

I 2019 er både Nyborg Slot, Johannes Larsen Museet og Vikingemuseet Ladby blevet udvalgt til at indgå i turkataloget blandt en række museer, fordelt over hele landet. Dette betyder, at i skoleåret 2019/2020 får mange fjerdeklasseelever rig mulighed for at nyde fuglemalerens kunstnerhjem og atelier på Johannes Larsen Museet, høre levende historier om vikingerne og deres skibe på Vikingemuseet Ladby og komme på en spændende tur på den gamle Kongebys voldanlæg, prøve at fægte og blive introduceret til Nyborg Slots kastemaskine.

På Nyborg Slot har museumsinspektør Nicolai Knudsen udviklet et særligt forløb til fjerdeklasseelever, hvor børnene har krop og bevægelse med i læreprocessen. ”Historien behøves ikke kun høres eller læses. Den kan også forstås på andre måder. Historien er mere virkelig og forståelig, hvis man lærer den at kende gennem sin krop og sanser”, siger museumsinspektør Nicolai Knudsen.

DSC_0205

I 2018 blev Nyborg Slot udvalgt som én af de mange traditionsrige kulturinstitutioner og fik besøg af 15 fjerdeklasser i oktober og november måned. Under en guidet tur omkring Nyborg Slot blev eleverne forvandlet til konge og dronninger, riddere og købmænd.

Kend dit land, dets historie, kultur og natur

Projektet “Kend dit land” er vendt tilbage med mulighed for at besøge flere kulturinstitutioner. Projektet ligger i forlængelse af et pilotprojekt, der blev gennemført i 2018, hvor de første 3000 fjerdeklasseelever fik mulighed for at gennemføre en mini-dannelsesrejse igennem Danmark - fra øst til vest, fra syd til nord. ”Det bedste, vi kan give vores børn, er en forståelse af, hvem de selv er, og hvad det er for et land, de bor i. For hvis man ved, hvilket stof man er gjort af, så er det nemmere at møde den store verden med større åbenhed.”, understreger kulturminister Mette Bock.

Projektet, hvis formål er, at flere børn  skal kende deres eget lands mangfoldige natur, kultur og historie, er resultatet af et konstruktivt samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Børne- og Socialministeriet og Kulturministeriet. Derudover har disse minidannelsesture til formål at give kommuner og skoler inspiration og motivation til selv at arrangere lignende miniture som en del af skolernes undervisningsprogram. 

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Intet går til spilde
22. marts 2019
Nyborg Slot

Kuglepenne og vinpropper med historie og sjæl

Det skjulte velfærdspotentiale
21. marts 2019
Nyborg Slot

Nyerhvervelse til Sybergsamlingen
19. marts 2019
Johannes Larsen Museet

Museets nyerhvervede værk er den største version af et flere gange gentaget skibsmotiv

Bronzealderfund ved Ullerslev
15. marts 2019
Landskab & Arkæologi

Spektakulære detektorfund af genstande fra bronzealderen tegner konturerne af et helligt landskab ved Ullerslev.

Kalender

Søsætning af Ladbydragen 2019
Torsdag den 16. maj kl. 16-19
Vikingemuseet Ladby

Vær med, når Ladbydragen søsættes til en ny sæson.

Anne Marie Egemose viser rundt
Udvalgte lør- og søndage kl. 14
Johannes Larsen Museet

Kom med kunstneren rundt i "Tråde til naturen".

Farvergården har åbent
åbent 1. marts - 20. oktober 2019
Farvergården

Kultur for hele familien

Tråde til naturen
9. marts 2019 - 2. juni 2019
Johannes Larsen Museet

Inge Bjørn, Anne Marie Egemose, Annette Holdensen og Randi N. Lium viser tekstilkunst.