Ny bog om Historiske Huse i Kerteminde klar til sommer

31. januar 2018 | Østfyns Museer

Ny bog om Historiske Huse i Kerteminde klar til sommer

Borgere i Kerteminde modtager i næste uge en skrivelse fra Østfyns Museer, der i øjeblikket arbejder på endnu en udgivelse af en bog om huse i Kerteminde. Det er en fortsættelse af bogen ”Historiske huse i Kerteminde” fra 1990, der handlede om husene i bymidten. Den nye bog skal omfatte det område af byen, der blev bebygget i perioden 1900 til 1940.

Ligesom i den første bog vil der for hver ejendom være en liste over ejerne af huset siden opførelsen, en beskrivelse af ejendommen i dag, og en beskrivelse af husets historie – suppleret med nutidige og historiske fotos.

Vedlagt brevet vil borgeren finde de oplysninger, museet har indsamlet om den pågældende ejendom. Beskrivelsen er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger fra tingbøger, brandforsikringer og kommunale byggesager samt på ejendomsoplysninger og billeder i Kerteminde Byhistoriske Arkiv.

Bygningsbeskrivelserne er lavet frem til sommeren 2017 og de fotos, der vil ledsage beskrivelserne, er optaget sommer og efterår 2017. I nogle tilfælde er der endvidere historiske fotos fra museet/arkivet.

Museet vil koncentrere sig om ejendomme opført før 1940, men for at der ikke skal være ”huller” i omtalen af gadeforløb, medtages ejendomme opført efter 1940 med en kort beskrivelse.

Historiske Huse i Kerteminde II omhandler ”Feden” med gaderne Ahlefeldtsvej, Dosseringen, Enggade, Fribertsvej, Fåredammen, Havnegade, Hinkesvej, I.A. Larsensvej, Klintevej, Kystvej, Kystvænget, Odensevej, Paludan Müllersvej, Parkvænget, Skovvej, Skyttegade, Vilhelminesvej og Østergade; vest for bykernen gaderne Asylgade, Longsvej, Møllevænget, Nørregade og Nørrevænget; nordvest og nord for bykernen gaderne Bakkevænget, Hindsholmvej, Kristine Rudesvej, yderste del af Langegade og Møllebakken.

Bogen forventes at være klar til udgivelse sommeren 2018. Det bliver en bog på minimum 300 sider, i stort format, med omfattende billedmateriale – og med masser af god Kerteminde-historie.

 

Billederne er fra Asylgade, ca. 1910, og fra Klintevej ca. 1920.

 

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ulæste tegn fra fortiden
18. januar 2019
Nyborg Slot

Nyopdagede inskriptioner i murværket på Nyborg Slot tyder på at en kongelig fangekælder fra middelalderen er fundet.

Ny leder: Det er et privilegium
18. januar 2019
Johannes Larsen Museet

Når Jeppe Priess Gersbøll i februar starter som afdelingsleder for Johannes Larsen Museet, er det på et sted, han kender særdeles godt.

Østfyns Museer 10 år
8. januar 2019
Østfyns Museer

I 2009 blev Østfyns Museer etableret for at styrke kulturarven og historien på Østfyn. Vi gør status efter ti års virke.

Kultur på hjernen
8. januar 2019
Østfyns Museer

Østfyns Museer er klar til at give demensramte gode oplevelser.

Kalender

Borgmestergården åbner for sæsonen
Fredag den 1. marts 2019
Borgmestergården

En ny sæson kan begynde!

En aften hos Larsen
24. januar 2019 kl. 17-20
Kaffehuset, Johannes Larsen Museet

Få en helt særlig madoplevelse i Kaffehuset.

Foredrag: Landmalerne i Sybergland
Onsdag den 30. januar 2019 kl 19
Johannes Larsen Museet

Tilbud til medlemmer af Kerteminde Museumsforening.

Mød Landmalerne
3. februar kl. 12-16.
Johannes Larsen Museet

Vil du vide endnu mere om de smukke landskaber i Sybergland?