3.500 år gamle skeletter udgravet

22. september 2017 | Landskab & Arkæologi

Ph.D. Svenja Weise ser et bronzealder-menneske i øjnene.

Otte skeletter fundet ved Kerteminde vil give os unik ny viden om livet i bronzealderen.

I september i år har Østfyns Museer foretaget en større udgravning mellem Kerteminde og Revninge tæt ved Kerteminde Fjord. I 2016 fandt man nemlig en gravhøj fra bronzealderen her, og nu var ønsket at undersøge om jorden havde mere at byde på. 

Interessant i nordeuropæisk perspektiv

"Vi blev ikke skuffede!", fortæller arkæolog og udgravningsleder Malene R. Beck fra Østfyns Museer. "Fundet af de otte skeletter fra bronzealderen er ikke bare interessant i et dansk, men i et nordeuropæisk perspektiv. Der er tale om de bedst bevarede skeletter fra Danmarks ældre bronzealder, og spredningen på både alder og køn gør, at vi med dette materiale kan få helt nye perspektiver og viden om livet i bronzealderen".

Kalkholdig tidslomme

Når det kommer til den ældre bronzealderen (1700-1100 f.kr.) har man kun relativt lidt knoglemateriale fra datidens mennesker. Det kræver nemlig helt særlige jorbundsforhold at bevare skeletter gennem så mange tusinde år. Der, hvor de syv skeletter er fundet, er der en helt særlig og meget kalkholdig og sandet jord, som har været ideel for at bevare skeletterne meget intakte og fine. Og med moderne analyse-metoder vil man ud fra knoglerne kunne få en masse viden om de otte begravede mennesker: hvor kom de fra?, hvad døde de af?, var de i familie?, hvad spiste de? osv.

Halvdelen af skeletterne er børn

To af de otte skeletter blev allerede udgravet i 2016, og med udgravningen i september 2017 dukkede yderligere seks begravede mennesker op.

Allerede nu kan knogleekspert og antropolog fra Syddansk Universitet, Ph.D. Svenja Weise, nogenlunde bestemme skeletternes alder da de blev begravet . Der er tre børneskelet 5-8 år (af den ene er der dog kun fundet en hjerneskal), en teenager på 13-17 år, samt fire voksne i hhv. 20erne, 30erne og 40erne. Den gennemsnitlige levealder i bronzealderen vurderes til at have været mellem 30 og 40 år.

Med blikket mod solopgang

Den kalkholdige jord, der har kunne bevare skeletterne så fint, levner til gengæld ikke noget tilbage af de begravede menneskers beklædning. Men i gravene er fundet gravgaver i form af muslingeskaller, som blev brugt som smykker, eller som kan have været lagt i graven som mad til den døde. Der er desuden fundet en perle lavet af en hjørnetand fra et rovdyr.

Alle skeletterne er begravet med hovedet mod vest og ligger således med blikket rettet mod øst og den opgående sol. Det er højt sandsynligt ikke tilfældigt, eftersom solen spillede en central rolle i bronzealderens trosverden.

Truet af opdyrkning

Gravpladsen var på grund af sin belliggenhed på landbrugsjord, truet af opdyrkning. For at sikre det enestående fund bevilgede Slots- og Kulturstyrelsen økonomisk finansiering til udgravningen.

 

For yderligere information, kontakt:

Arkæolog Malene R. Beck, tlf. 23 96 79 71, mrb@ostfynsmuseer.dk

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Arkæologisk adventskalender
18. november 2019
Vikingemuseet Ladby

Årets arkæologiske adventskalender præsenterer nye fantastiske detektorfund fundet i det forgangne år af dygtige detektorfolk.

Johannes Larsens adventskalender
15. november 2019
Johannes Larsen Museet

Kom med Johannes Larsen indenfor på Møllebakken i dette års adventskalender!

Kakler med våbenskjolde vidner om højstatusmiljø
15. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Skår af kakler med våbenskjolde understreger, at Christian III anlagde sin turneringsplads i en by med rige og betydelige borgere.

Vandrør i voldgrav
14. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Møllegraven er blevet udstillingsmontre for vandrør fra Nyborgs fortid.

Kalender

De tre jyske tenorer
Tirsdag den 26. november kl. 19-21
Johannes Larsen Museet

For medlemmer: En aften i ord og toner om de tre store jyske digtere Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. 

Juleåbent på Borgmestergården
29. november til 22. december kl. 10-16
Borgmestergården

Borgmestergården er julepyntet!

Udstillingsåbning: Renæssancens jul
29. november kl. 15
Borgmestergården

Kom til udstillingsåbning og se årets julekugle!

Renæssancens jul
30. november til 22. december 2019
Borgmestergården

Udstillingsåbning den 29. november kl. 15. Her vil årets julekugle også blive præsenteret!