600 års politihistorie i Kerteminde

11. oktober 2016 | Samlinger & Kommunikation

Kerteminde borgerlige Politikorps fotograferet i skovanlægget formentlig i 1890’erne.

Den 3. oktober 2016 var det endegyldigt slut med fast politistation i Kerteminde by. I den anledning giver museumsinspektør Kurt Risskov Sørensen en kort gennemgang af 600 års politihistorie i Kerteminde.

Teksten blev også bragt som føljeton i kjavis.dk i september-oktober 2016.

Byfogeden

Bretteville

Kertemindes byfoged fra 1840 til 1848 bar det imponerende navn Louis le Normand de Bretteville, her fotograferet i sin byfogeduniform.

Fra 1400-tallet og indtil 1919 var det byfogedens opgave at opretholde ro og orden i Kerteminde. Han var kongemagtens direkte repræsentant og sørgede for opkrævning og indbetaling af byskat og told, og han var dommer på bytinget. At være byfoged var et ansvarsfuldt og alsidigt job, da han som politimyndighed sorterede under lensmandens kontrol.

Fribolig på rådhuset

I købstæderne havde byfogederne ofte et par nattevægtere samt én eller to politibetjente, som gik til hånde ved opretholdelsen af ro og orden. I 1500-tallets Kerteminde var det bytjeneren, der fungerede som politibetjent og stævningsmand med fribolig på rådhuset. Hvervet som byfoged var dog så dårligt lønnet, at der ofte var udskiftninger på posten.

Alsidigt hverv

En lang række af byfogeder besad posten i en ubrudt række indtil 1919. Historien om Kertemindes byfogeder er lang og farverig, da nogle af dem blev indblandet i ulovligheder og voldssager samt ragede uklar med byens borgere. Andre slog sig på flasken, mens de fleste dog var overordentlig arbejdsomme mænd, der samtidig med byfogedhvervet besad en lang række andre poster som fx postmester, byskriver, vejer og måler.

Byfogeden bliver øverste myndighed

I 1742 var det byens borgmester, der blev udnævnt til byfoged, og efterhånden som flere og flere embeder blev lagt ind under byfogeden, blev aflønningen bedre og stillingen mere attraktiv. Fra 1747 blev byfogeden erklæret øverste myndighed i Kerteminde. Han stod som borgmester for byens styre - først i samråd med de eligerede borgere og fra 1837 sammen med en valgt borgerrepræsentation - og han virkede som dommer i både byting og rådstueret, samtidig fik han det direkte ansvar for politiets ledelse, dvs. for den udøvende magt.

Politiet uniformeres

Vilhelm Rud Tagge

Vilhelm Rud Tagge (1848-1921) blev ansat som reserve- og natpolitibetjent i Kerteminde omkring 1900. Mange af statens embedsmænd blev i midten af 1800-tallet uniformeret, også byfogeden og politibetjentene. Nu kunne autoriteten også ses!

Sidst i 1800-tallet var politimesterembedet stadig forenet med borgmesterposten, og politi-kontoret lå i politimesterens bolig.

Bestil morgenvækning hos natbetjenten

Byens politikorps bestod af 3 betjente. Én boede på rådhuset som arrestforvarer og bud for byrådet, og en af de andre gik rundt med trommen som offentlig udråber. De blev ikke kaldt betjente, men Politi efterfulgt af deres navne fx Politi Holm, Politi Klokker. Betjentene patruljerede både dag og nat, og der kunne bestilles morgenvækning hos nat-betjenten.

Politisk uro

Højreregeringen sendte på et tidspunkt gendarmer ud i landet til forstærkning for politiet, da de politiske kampe skabte oprør og uro. I Kerteminde oprettede man gendarmeri-bistationen med udstationering af en ordenshåndhæver i blå uniform, ”bereden gendarm nr. 27. J. Jensen”. Det var dog småt med oprør i området omkring Kerteminde, og så vidt vides var det kun en enkelt gang, der blev rekvireret ekstra gendarmer til bremsning af nytårsoptøjer engang i 1880’erne.   

Kerteminde borgerlige politikorps

Borgerligt politikorps 1927

Kerteminde borgerlige Politikorps 1927.

Et frivillig politikorps blev oprettet i Kerteminde i 1842. Kommunalbestyrelsen besluttet det år at nedlægge borgervæbningen og i stedet danne Kerteminde borgerlige Politikorps som en afdeling af brandkorpset. Dette skete på foranledning af guvernøren over Fyns Stift, kronprins Frederik, den senere Frederik VII, som dog senere samme år tillod, at korpset skulle være et særligt korps uafhængigt af brandkorpset.

Assistance til det ordinære politi

Kerteminde borgerlige Politikorps bestod af en premierløjtnant, en sekondløjtnant, to underofficerer, 20 menige og en tambour, som alle skulle udtages som frivillige blandt byens borgere. Politikorpset skulle holde orden i tilfælde af ildebrand og ellers assistere det ordinære politi. Tambouren var den eneste, der fik uniformen betalt og blev lønnet af købstaden med 24 kr. om året. De øvrige måtte selv sørge for uniformering, mens sabel, gevær, patrontaske m.v. blev anskaffet på kæmnerkassens regning.

Korpset nedlægges efter knap 100 år

Først i 1900-tallet eksisterede Kertemindes borgerlige Politikorps stadig under politimesterens ledelse ved siden af det statslige politi. Bemandingen var lidt anderledes end i 1842, blandt andet var der kommet en hornist til, men aktivitetsniveauet var meget lavt, og korpset blev nedlagt i 1938.

Magtens tredeling

Politikontor 1933

Politikontoret i Kerteminde i 1933. Vilhelm Woll, der ses stående, var indtil 1919 både byfoged, borgmester, herredsfoged og dommer. Derefter fortsatte han som politimester.

Først da en ny retsplejereform trådte i kraft i 1919, blev byfogederne frataget deres politimyndighed, og den dømmende og udøvende magt blev skilt. Embedet som byfoged blev nedlagt, og de embeder, der før havde været forenet i byfogedembedet, dvs. posterne som borgmester, politimester og dommer, blev skilt ud i tre separate embeder.

Byfogeden bliver til politimester

Den sidste byfoged i Kerteminde var Vilhelm Frederik Woll (1868-1958). Han var fra 1913 til 1919 både borgmester og byfoged i Kerteminde samt herredsfoged på Hindsholm. Da disse to embeder blev nedlagt 1. oktober 1919, blev han i stedet udnævnt til politimester i Kerteminde i politikreds 29.

Politimesteren og hans stedfortræder, den politifuldmægtige, var begge statsembedsmænd, mens det underordnede politipersonale indtil 1938 var kommunalt ansat. I 1932 var startlønnen for en politibetjent 2.200 kr. stigende til 3.300 med 270 kr. hvert 3. år. Af Dansk Politistat fra 1933 fremgår det, at Kerteminde Politikreds på den tid bestod af en politimester, 2 politibetjente, 1 reservepolitibetjent, 3 landpolitiassistenter og 1 politifuldmægtig. Samme år blev politimester Woll æresmedlem af korpset og gik derefter af med pension med udgangen af 1933.

Kerteminde politi i nyere tid

Politi 1990'erne

Det samlede personale ved Kerteminde Politi ca. 1990. Fra venstre Gunnar Andersen, Ove Andersen, Knud Lind, Frank Nielsen og Erling Laursen.

I 1940’erne voksede den lokale politistyrke gradvist, så den i 1950’erne bestod af 1 politimester, 1 politiassistent, 5 ordensbetjente, 1 kriminalassistent og 2 kriminalbetjente på stationen.

Øget behov for håndhævere af lov og orden

Lovmaskineriet og bilparken voksede og der blev et øget behov for håndhævere af lov og orden på gader og stræder. I 1914 var der 3 motorkøretøjer i Kerteminde, i 1933 var man oppe på 165 motorkøretøjer, mens der i 1955 var mere end 3000! I 1955 behandlede ordenspolitiet 1055 sager, deraf 49 færdselssager, 122 bødesager og 125 plankeværkslyttere samt en del berusede. Ellers tog man sig af udstedelse af pas og hundetegn m.m. Kriminalpolitiet behandlede 539 sager – de fleste tyverisager.

Politistation og dommerkontor

Der blev indrettet politistation og dommerkontor i bygningen syd for rådhuset i forbindelse med retsreformen i 1919. I 1942 blev annekset bygget om, da politistyrken udvidet. I forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev Kerteminde Politikreds (under protest) lagt ind under Nyborg Politikreds. Dermed blev Kerteminde Politistation til en nærpolitistation, der kun var bemandet inden for almindelig kontortid.

Afviklingen

Allerede i 2005 startede nedlukningen af Kerteminde politi- og motorkontor. Til og med 2004 var åbningstiden 8 – 16, men fra 1.1.2005 blev den indskrænket til 10 – 13 (torsdag kun 15 – 17). Kerteminde avis skriver 17.12.2004 at vicepolitimesteren ikke ønsker at uddybe sagen, men udtaler at der ikke er tale om en neddrosling af politistationen.

Ved udgangen af 2007 stoppede Kerteminde Politi med at være en selvstændig enhed. Politistationen blev lagt ind under Fyns Politi og blev bemandet 3 timer ugentligt af personale herfra. Oktober 2016 markerer således sidste fase af afviklingen af det lokalt baserede politi.

 

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Kulturarvsmasterplan præsenteres på Kulturnatten
24. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Ny kulturarvsmasterplanen udpeger konkrete indsatsområder og målsætninger, som kan evalueres og vurderes i forhold til dels de centrale kulturarvsværdier og i forhold til byens liv og rum.

Vil du ro Valdemar Sejr til Danehof?
20. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Når Valdemar Sejr ankommer til Danehof i Nyborg d. 6. juli, er der plads til flere roere i hans langskibe.

Søren Kierkegaard i relevante rammer
20. maj 2019
Kommunikation og Samlinger

Gipsskulpturen af den verdenskendte filosof Søren Kierkegaard har fået nyt hjem på Søren Kierkegaard Forskningscentret i København.

Hilsen fra forrige århundredes håndværkere
20. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

I september 1921 blev en hilsen fra 10 nyborgensiske håndværkere gemt på Nyborg Slot. Nu efterlyser museet håndværkernes efterkommere.

Kalender

Smagsprøver fra køkkenhaven
Onsdag d. 29/5, 26/6, 31/7, 28/8 & 25/9
Johannes Larsen Museet

Vores frivillige havegruppe serverer smagsprøver.

Mød dragtdamerne
Torsdage kl. 10-13
Vikingemuseet Ladby

Vil du se, hvordan man syr vikingedragter?

Rundvisninger på Borgmestergården
Tirsdage kl. 14 i juni-august
Mødested: Butikken på Borgmestergården

Få en rundvisning i den smukke, gamle købmandsgård.

Rundvisninger 2019
Maj-sep: søndage kl. 11. Juni-aug: onsdage + søndage kl. 11
Vikingemuseet Ladby

Kom med på en guidet rundtur på Vikingemuseet Ladby.