Mindeord Harald Bram Knudsen 'Halle'

08. juli 2015 | Østfyns Museer

Med Harald Bram Knudsens død har Kerteminde mistet en personlighed, der i langt over et halvt århundrede har været lidenskabeligt engageret i byens kulturliv. Et kulturliv, som han på mange måder var været med til at berige. Således var han æresmedlem af tre af byens hæderkronede foreninger: Kerteminde Museumsforening, Fugleskydningsselskabet og Lions Club.  I hjembyen var han kendt som "Halle", idet han som Kerteminde-traditionen foreskriver, naturligvis var udstyret med et øgenavn/kælenavn. Og som traditionen også foreskriver, er øgenavnet videreført til næste generation, nemlig sønnen "Kvarte".

Halle var nok bedst kendt for sin store interesse i og indsats for Johannes Larsen Museet, hvor man i dag kan nyde de malerier, han har skænket museet, ligesom han i kraft at sit formandskab i Tulle og Nan Due Nielsens Fond har medvirket til at skaffe museet mere end 100 værker.

I huset i Kerteminde, der gennem mange år var hans og Tinnes hjem, kom hans kunstinteresse til fuld udfoldelse, og væggene bugnede bogstavelig talt af lokal kunst, som Halle var begyndt at samle på allerede i sin grønne ungdom, og som med årene voksede til en anselig samling, der generøst blev udlånt til udstillinger på museer.

Som håndværksmaler kom Halle allerede tidligt i sin karriere i kunstnerhjemmet på Møllebakken, hvor han knyttede forbindelse til Johannes Larsen, og mange gange havde håndværksmaleren held til at bytte ydelser med kunstmaleren. Også hos genboerne i "Pax" var han en skattet gæst, og efter Tulle og Nan Due Nielsens død var det derfor helt naturligt, at han indtrådte i den af ægteparret indstiftede fond, først som bestyrelsesmedlem og siden som formand.

Allerede i 1972 kom Halle ind i Kerteminde Museums bestyrelse, og i mere end 40 år var han et særdeles engageret bestyrelsesmedlem, der altid havde fokus på at fremme museets interesser.  Med sin håndværksmæssige ballast var han et selvskrevet medlem af de forskellige byggeudvalg, som gennem tiden har været nedsat i museets regi. Det var derfor fuldt fortjent, at han i forbindelse med sin 80 års fødselsdag i 2001 blev udnævnt til æresmedlem af foreningen.

I sin pensionisttilværelse blev han en ivrig gæst på kunstauktioner, ofte udsendt i museets tjeneste, og uanset om indkøbet gjaldt privaten eller museet, nød Halle i fulde drag at gøre en god handel. Med sin altid positive indstilling og sit utrættelige arbejde har Harald Bram Knudsen sat sit kraftige aftryk i byens kulturliv.

Billede: Fra Kerteminde Arkiv.

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ulæste tegn fra fortiden
18. januar 2019
Nyborg Slot

Nyopdagede inskriptioner i murværket på Nyborg Slot tyder på at en kongelig fangekælder fra middelalderen er fundet.

Ny leder: Det er et privilegium
18. januar 2019
Johannes Larsen Museet

Når Jeppe Priess Gersbøll i februar starter som afdelingsleder for Johannes Larsen Museet, er det på et sted, han kender særdeles godt.

Østfyns Museer 10 år
8. januar 2019
Østfyns Museer

I 2009 blev Østfyns Museer etableret for at styrke kulturarven og historien på Østfyn. Vi gør status efter ti års virke.

Kultur på hjernen
8. januar 2019
Østfyns Museer

Østfyns Museer er klar til at give demensramte gode oplevelser.

Kalender

Borgmestergården åbner for sæsonen
Fredag den 1. marts 2019
Borgmestergården

En ny sæson kan begynde!

En aften hos Larsen
24. januar 2019 kl. 17-20
Kaffehuset, Johannes Larsen Museet

Få en helt særlig madoplevelse i Kaffehuset.

Foredrag: Landmalerne i Sybergland
Onsdag den 30. januar 2019 kl 19
Johannes Larsen Museet

Tilbud til medlemmer af Kerteminde Museumsforening.

Mød Landmalerne
3. februar kl. 12-16.
Johannes Larsen Museet

Vil du vide endnu mere om de smukke landskaber i Sybergland?