Masser af historie i Nyborg – Nyt Årsskrift

31. juli 2014 | Kulturhistorie

Nyborg Slot

Ved en reception i riddersalen på Nyborg Slot under Kulturnatten 2014 blev årsskriftet Nyborg - før & nu præsenteret. Det er efterhånden blevet en hel tradition, hvor medlemmerne af Nyborg Museumsforening personligt kan afhente deres årsskrift, som er en del af deres medlemskab, hilse på forfatterne og høre et historisk oplæg. I år var det medlem af museumsforeningens bestyrelse, John Maalø Larsen, der præsenterede sit bidrag om en soldat ved Nyborg fæstnings fascinerende dagbog.

Nyborg - før & nu er årsskrift for Østfyns Museers Nyborg afdelinger, Nyborg Museumsforening, Nyborg Bibliotek og de lokalhistoriske arkiver i Nyborg Kommune, Nyborg, Ullerslev og Ørbæk. Bidragene til årets udgave viser det rige udvalg af fascinerende og spændende aspekter af Østfyns historie med udgangspunkt i lokalområdet, som Nyborg - før & nu vil formidle til de lokalhistorisk interesserede med vinkler, som rækker ud over det helt nære. Østfyn i verden kunne man sige.

Læseren kan i nogle artikler få indsigt i og følge en undersøgende og eksperimenterende forskning, der vender op og ned på gamle "kendsgerninger". Artiklerne vil samtidig fremdrage sammenhænge og forløb, der ikke tidligere har været dokumenteret og beskrevet - fra Christian 3.s befæstning af Nyborg, residensstaden, fæstningen i Nyborg over slagmarken for Slaget ved Nyborg 1659 til arbejdet med verdensarvsprojektet. I andre artikler får man indblik i tidstypiske miljøer lige fra kongens riddere over Rantzaus lejetropper til en menig soldats dagbogsoptegnelser under tjeneste ved garnisonen i Nyborg. Erindringsglimt som udgangspunkt for historien om en gammel mølle og dagbogsoptegnelser som indblik i to jøders oplevelser her på Østfyn under anden verdenskrig. Indholdet er lige så fascinerende og varieret som altid og byder på noget for enhver smag og interesse. Målet er både at dække det mere lokalt erindrende og afspejle den forsknings og formidlingsmæssige indsats, der ligger bag fremdragelsen af den megen ny viden.

Årsskriftet koster 150 kroner i løssalg eller følger med ved medlemskab af Nyborg Museumsforening. Man kan læse ældre årsskrifter på nettet via Nyborg Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside.

 

 

 

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokum skaber nysgerrighed
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Biolog fra Nationalmuseet og DNA-forskere fra Københavns Universitet kommer til Nyborg for at tage prøver fra et 500 år gammelt latrin.

Milepæl markeres med film
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Første etape af restaureringen af Nyborg Slot er nu gennemført. Vi gør status med denne lille film.

Retur til debut-byen Kerteminde
5. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Allerede som 25-årig fik Peter Brandes sin første separatudstilling. Stedet var Kerteminde, hvor han nu - 50 år efter - kan fejre sit 75 års jubilæum med en stor og anmelderrost udstilling.

Kalender

Dyr på Borgmestergården
Onsdage i uge 29-35, mellem klokken 11 og 15
Borgmestergården

Hver onsdag præsenterer vi et nyt dyr på Borgmestergården!

Kirsebærcafé på Farvergården
20.-21. juli 2019
Farvergården

Farvergården åbner sin kirsebærcafé til Kirsebærfestivalen.

Kirsebærfestival og fri entré til kunsten
20.-21. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Fri entré, kurve- og bogudsalg og lækkerier på Johannes Larsen Museet i weekenden under Kirsebærfestivalen.

Cykeltur i naturen og kulturen (22 km)
Onsdag d. 24. juli, kl. 10
Afgang fra Almas Hus

Kom med på en spændende cykeltur gennem naturen og kulturen