To unikke samlinger præsenteres på Toldboden

25. juni 2014 |

Mange havde fredag den 20. juni lagt vejen forbi Toldboden i anledning af åbningen af sommerens udstilling.

På udstillingen præsenteres arven fra samleren og bysbarnet Carsten Reissmann, som gennem sit lange liv opbyggede to fantastiske samlinger af henholdsvis kunst og kort.

Udstillingen blev åbnet af formand for Amanda-Fonden, kortekspert Per Grau Møller fra SDU. Den kan opleves til og med den 31. august 2014. 

Carsten Reissmann besluttede i 2007, at hans to unikke samlinger skulle overgå til museet i Kerteminde efter hans død. 
 
Carsten Reissmann - en samler
 
Carsten Reissmann (1922-2012) havde to passioner, som ud over lægegerningen prægede hele hans voksne liv: malerkunst og historiske kort. Inden for malerkunsten var det især de fynske malere, der stod hans hjerte nær, og specielt Fritz Syberg havde en høj stjerne hos kunstsamleren. De historiske kort omfatter både søkort og landkort fra hele Europa, men med hovedvægten på Danmark og hertugdømmerne. Begge samlinger blev løbende udbygget, og Carsten Reissmanns to lidenskabelige interesser betød, at han var fast inventar på mange kunstauktioner og hyppig gæst i mange antikvariater.
 
Reissmanns kortsamling
 
Reissmanns samling af land- og søkort omfatter i alt 460 enkeltkort, hvoraf de ældste er fra slutningen af 1400-årene og de yngste fra det 20. århundrede. Hertil kommer et større antal kortbøger. På udstillingen viser museet udvalgte kort fra samlingen.
 
Kort er tankevækkende fordi, de viser noget om den tekniske udvikling og om menneskets skiftende opfattelse af verden: om forskellige egnes produkter, om skibe, om det ukendte. Også frygten for det ukendte er til stede i kortene i form af ikke mindst en række fantastiske havuhyrer og andre fantasivæsener.
 
Reissmanns kunstsamling
 
Carsten Reissmanns malerisamling omfattede "oprindeligt" en sønderjysk afdeling, en Skagen-afdeling og så de fynske malere. Med årene koncentrerede han sig dog mere og mere om malerier udført af barndomsegnens kunstnere eller med motiver herfra. Samlingen er således opbygget med lige dele veneration for kunsten og kulturhistorien.
 
Samlingens store omfang betød, at der overalt i lægeboligen hang billeder, i entreen, venteværelset, konsultationen, spisestuen, dagligstuerne, soveværelset og overalt i det store hus, hvor der var tilgængelig vægplads. Allerede i 1960erne var 45 fynske malere repræsenteret i den 150 stk. store samling.
 
Gavebrevet fra Carsten Reissmann til Johannes Larsen Museet omfatter 122 værker med relation til Kerteminde og kunstsamlingen på Johannes Larsen Museet. Bedst repræsenteret i samlingen er Reissmanns favoritkunstner, Fritz Syberg, med 46 værker i olie og akvarel. Af Johannes Larsen er der 27 værker, mens der af øvrige kunstnere er 49 værker, som ved motivet eller kunstneren har tilknytning til Kerteminde. Den sidste kategori omfatter 31 kunstnere, hvoraf en pæn del er velrenommerede malere som Peter Hansen, Frants Henningsen, Christine Swane, Karl Schou, Viggo Johansen, Th. Hagedorn-Olsen og Kjeld Heltoft. I alt er således 33 kunstnere repræsenteret.
 
Et udvalg af de bedste værker fra samlingen vises på udstillingen.
 
Reissmanns fond
 
Arven fra Reissmann tæller ikke bare de to værdifulde samlinger. Hans formue er overgået til en nyetableret fond - Amanda-fonden. I fundatsen tilgodeser fonden " værker, undersøgelser og publikationer med relation til Syberg-familien". I mindre omfang støtter fonden desuden øvrige kunst- og kulturformål på Kertemindeegnen.
 
Fonden har - med korteksport Per Grau Møller fra SDU i spidsen - netop ydet sit første bidrag til dette projekt, nemlig ved at støtte udstillingen og bogudgivelsen "Kunstnerdynastiet Syberg" på Johannes Larsen Museet.
 

 

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokal virksomhed udvalgt til at omdanne Nyborg Torv
13. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har nu valgt den entreprenør, der skal udføre arbejdet med Torvet i Nyborg, som er en del af det store slotsprojekt i Nyborg.

Sværdslag og øksehug på Vikingemuseet
12. september 2019
Vikingemuseet Ladby

Nyt vikingeevent på Fyn: Vikingemuseet Ladby har inviteret danske vikingekrigere på træningslejr. Til glæde for såvel krigere som publikum.

Rigets første hovedstrøg
6. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Et vejforløb fundet under Torvet i Nyborg kan måske dateres til 1200-tallet. Dermed kan adgangsvejen til middelalderens danehoffer være fundet.

Og nu er HAN død!
5. september 2019
Johannes Larsen Museet

Mindeord for John Olsen ved Per Arnoldi.

Kalender

Ladbykongens Krigerweekend
28.-29. september kl. 10-16
Vikingemuseet Ladby

Kom og oplev vikingekamp ved Ladbykongens krigerweekend!

Mød Nyborg Slots Dragtlaug
Alle fredage i oktober, marts og april samt den 29/11 kl. 10-12
Borgmestergården

Kom og mød Nyborg Slots Dragtlaug!

Se fuglekunst med naturvejlederen
Udvalgte lørdage kl. 11: 5/10, 2/11, 23/11 og 25/1
Johannes Larsen Museet

Kom på rundvisning i kunstudstillingen FUGL 2019 med en naturvejleder.

Tur i Ladegårdsskoven
Søndag d. 6. oktober kl. 11-13
Nyborg

Gå på opdagelse i naturen.