Julegris på gaflen

03. december 2014 | Borgmestergården

Juletravlheden hersker på Borgmestergården i Nyborg. Der har været gang i butikken her i weekenden, hvor vi for første gang har holdt åbent frem mod julemarkedet i Nyborg 12.-14. december. Både smeden og dragtlauget har været i fuldt sving, og butikken bugner af nye og spændende varer, mens de mange julebannere, som dragtlauget har syet, blafrer udenfor. Borgmestergårdens egen Mads Nisse har vist børn og voksne rundt og fortalt om jul i gamle dage.

Butikken har åbent alle hverdage i den kommende uge klokken 12-17. Der er gratis adgang til butikken. Ønsker man at opleve den julepyntede Borgmestergård, hvor især Elsebeth Høngaard blandt de andre frivillige kræfter har pyntet op og været primus motor bag juletableauet Snedronningen i Aarsleff salen, koster det normal entre.

Den kommende weekend er der igen aktiviteter på Borgmestergården. Julegrisen fra Kongens Fadebur er blevet slagtet og skal nu parteres. Kom og hør mere om de forskellige udskæringer, og hvad de kan bruges til lørdag den 6. december klokken 11-12.30.
Arrangementet er blevet til i samarbejde med Madværkstedet i Ørbæk som en del af Jul i Kongens Fadebur.

For det øvrige program se mere her

Billedtekst: Juleskinker i fadeburet. Foto: Østfyns Museer.

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Rådhus med dybe rødder
16. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Arkæologer fra Østfyns Museer kan nu bekræfte, at Nyborg Rådhus den dag i dag bæres af fundament fra 1500-tallet.

Røde mønstre på slottets gulve
15. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Det bliver røde mønstre i tegl, der kommer til at pryde gulvene i fire af Nyborg Slots sale.

Kerteminde-udstilling rejser nordpå
15. januar 2020
Johannes Larsen Museet

Udstillingen NATURE Home & Workplace, der blev skabt til Johannes Larsen Museet i efteråret 2018, bliver nu vist på kunstmuseet i Nuuk.

Donation til Nyborg Slots Dragtlaug
14. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborg Slots Dragtlaug har modtaget en flot donation fra Albani Fonden og ser frem til sommerens Danehof, hvor en lang række flotte, nye dragter skal præsenteres.

Kalender

Naturkoncert
torsdag d. 23. januar 2020 kl. 19
Johannes Larsen Museet

Koncert med udgangspunkt i St. St. Blichers Trækfuglene. Klezmer, oplæsning og jazz standards.

Nyborg Ridderskole
Otte onsdage kl. 17-20 i foråret 2020
Skiftende steder i Nyborg

Nu kan du "gå til ridder" i Nyborg!

Vintergåtur
Søndag den 26. januar 2020 kl. 13-15
Mødested: P-pladsen på Vesterhavnen/Heimdals Plads

Nyborg Museumsforening inviterer medlemmer på historisk vandring i Nyborg.

Dyrehave Mølle - historien og kulturarven
Onsdag den 29. januar kl. 17-18
Tinghuset, Stendamsgade 9 i Nyborg

Fyraftensforedrag med Mette Ladegaard Thøgersen.