På jagt efter "viet" i Viby og "salen" i Salby

13. september 2013 | Arkæologi

I weekenden 6. til 8. september 2013 blev der afholdt detektortræf på Hindsholm omkring byerne Viby og Salby, og ca. 50 detektorentusiaster eftersøgte området med metaldetektorer i samlet set 5-600 timer. Det resulterede i mange spændende fund, især fra jernalder, vikingetid og middelalder.

Byer med rødder i vikingetiden

Viby og Salby har navne, som viser, at byerne har rødder i vikingetiden, og derfor er området interessant for arkæologer og detektorfolk.

"Salby kan betyde stedet med et stort hus, en sal eller et gudehus, og Viby kan henvise til et helligt sted, et "vi", indviet til Odins ære. Men vi kendte ikke på forhånd til sikre fund, og var derfor en smule spændte på resultatet", fortæller arkæolog og museumsinspektør ved Østfyns Museer Claus Feveile, som var med til at arrangere træffet.

Fund giver indblik i fortiden på Hindsholm

Både Viby og Salby viste sig fra deres gavmilde side, og der blev gjort gode fund begge steder. Således fandt detektorfolkene mere end 70 fund, der i tid spreder sig fra førromersk jernalder (ca. 150-0 f.Kr) og frem til moderne tid. Men især fundene fra yngre jernalder, vikingetid og middelalder var spændende og gode fund. Det store arbejde og de mange genstande, er med til at give endnu et indblik i forhistorien på Hindsholm og bidrager til vores forståelse af samfundet på den tid.

"Fandt vi så "Salen" eller "Viet"? Nej, sikre kan vi ikke være. Men vi har fået et grundigt indblik i området og en masse materiale og viden, som vi kan arbejde videre med. I samarbejde med lodsejere, forpagtere og detektorfolkene håber vi på snarligt at vende tilbage og forsætte, hvor vi slap", siger Claus Feveile.

Træffet var arrangeret af detektorgrupperne fra Harja og Tellus i samarbejde med Østfyns Museer. Et så stort træf kan ikke lade sig gøre uden en stor velvillighed fra lodsejere og forpagtere, der lægger marker til, og Østfyns Museer ønsker at sige en stor tak i den anledning.

 

Billeder:

  • Detektorfolk samlet, klar til afsøgning
  • Smykke i gennembrudt arbejde med stiliseret dyr i midten. 800-årene
  • De mange fund bliver registreret
  • Et vægtlod fra vikingetiden til afvejning af sølv
Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokum skaber nysgerrighed
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Biolog fra Nationalmuseet og DNA-forskere fra Københavns Universitet kommer til Nyborg for at tage prøver fra et 500 år gammelt latrin.

Milepæl markeres med film
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Første etape af restaureringen af Nyborg Slot er nu gennemført. Vi gør status med denne lille film.

Retur til debut-byen Kerteminde
5. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Allerede som 25-årig fik Peter Brandes sin første separatudstilling. Stedet var Kerteminde, hvor han nu - 50 år efter - kan fejre sit 75 års jubilæum med en stor og anmelderrost udstilling.

Kalender

Dyr på Borgmestergården
Onsdage i uge 29-35, mellem klokken 11 og 15
Borgmestergården

Hver onsdag præsenterer vi et nyt dyr på Borgmestergården!

Kirsebærcafé på Farvergården
20.-21. juli 2019
Farvergården

Farvergården åbner sin kirsebærcafé til Kirsebærfestivalen.

Kirsebærfestival og fri entré til kunsten
20.-21. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Fri entré, kurve- og bogudsalg og lækkerier på Johannes Larsen Museet i weekenden under Kirsebærfestivalen.

Cykeltur i naturen og kulturen (22 km)
Onsdag d. 24. juli, kl. 10
Afgang fra Almas Hus

Kom med på en spændende cykeltur gennem naturen og kulturen