Borgmestergårdens smedje – så god som ny

21. februar 2014 | Borgmestergården

Foto: Borgmestergården med smedjen placeret i bygningslængen til højre. Foto: Østfyns Museer.

Museet Borgmestergården i Nyborg præsenterer en nyistandsat smedje med en udstilling, som fortæller smedenes fascinerende historie.

J. P. Larsens smedje blev indrettet på Borgmestergården i 1906 og fungerede som smedje et par år. I nyere tid er smedjen indgået som en del af museets permanente udstilling og fungerer som arbejdende værksted. Den nye udstilling viser smedenes mere end 2000 år lange historie og fortæller om deres arbejde, fra smedning af rustninger over skoning af heste til tandudtrækninger. Nyborgs smede er naturligvis også repræsenteret i udstillingen, såvel som Nyborg Kulimport.

Fremover vil smedjen fortsat være i brug, når museets smede ved arrangementer og workshops tænder op i essen og svinger hammeren - og gerne deler ud af deres viden om det gamle håndværk.

Østfyns Museer arbejder målrettet på at omdanne byens museum til et levende fortællested i historien om Nyborg som Danmarks Riges Hjerte. I 2014 vil der hver den første lørdag i måneden være tændt op i den gamle esse, hvor smeden arbejder. 

Genåbningen af smedjen bliver markeret ved en lille reception, hvor der naturligvis serveres rustne søm og røde pølser samt lidt at drikke.  

Sted: Borgmestergården, Slotsgade 11, 5800 Nyborg

Tid: Fredag den 28. februar kl. 11

Alle er velkomne!

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokum skaber nysgerrighed
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Biolog fra Nationalmuseet og DNA-forskere fra Københavns Universitet kommer til Nyborg for at tage prøver fra et 500 år gammelt latrin.

Milepæl markeres med film
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Første etape af restaureringen af Nyborg Slot er nu gennemført. Vi gør status med denne lille film.

Retur til debut-byen Kerteminde
5. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Allerede som 25-årig fik Peter Brandes sin første separatudstilling. Stedet var Kerteminde, hvor han nu - 50 år efter - kan fejre sit 75 års jubilæum med en stor og anmelderrost udstilling.

Kalender

Dyr på Borgmestergården
Onsdage i uge 29-35, mellem klokken 11 og 15
Borgmestergården

Hver onsdag præsenterer vi et nyt dyr på Borgmestergården!

Kirsebærcafé på Farvergården
20.-21. juli 2019
Farvergården

Farvergården åbner sin kirsebærcafé til Kirsebærfestivalen.

Kirsebærfestival og fri entré til kunsten
20.-21. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Fri entré, kurve- og bogudsalg og lækkerier på Johannes Larsen Museet i weekenden under Kirsebærfestivalen.

Cykeltur i naturen og kulturen (22 km)
Onsdag d. 24. juli, kl. 10
Afgang fra Almas Hus

Kom med på en spændende cykeltur gennem naturen og kulturen