Fortiden i Fremtiden: Magtens grundstof

Tid: 4. december 2019 til 17. januar 2020
Sted: Toldboden

Kulturhistorie og naturvidenskab i samspil.

Skal fortiden have en fremtid? Det synes i hvert fald seks museer på Fyn og øerne, flere fonde samt Bevaringscenter Fyn, der er klar med projektet "Fortiden i Fremtiden".

Med det stort anlagte formidlingsprojekt ”Fortiden i Fremtiden” kryber Bevaringscenter Fyn og seks museer på Fyn og øerne under huden på kulturhistorien med fem fælles vandreudstillinger med afsæt i udvalgte genstande, foredrag, podcasts, workshops for skoler og åbent konserveringsværksted.

Fysik, kemi og biologi løser fortidens gåder

I projektet ”Fortiden i Fremtiden” indgår undervisningsforløb målrettet mod bl.a. folkeskolens ældste klasser og faghold på gymnasier. Til at udarbejde undervisningsforløbet har vi allieret os med lærer Jeanette Rathe, som til daglig underviser i naturfag på Langelands Efterskole.

”Vi ønsker at gøre fag som fysik, kemi og biologi nærværende og praksisorienteret ved at vise, hvordan de hjælper nutidens forskere med at løse fortidens gåder. Gennem naturvidenskab åbnes der op for helt nye måder at anskue og formidle kulturarv. Samtidig ønsker vi at engagere elever og besøgende ved at vise, at naturvidenskab og humaniora ikke står i modsætning til hinanden, men rent faktisk kan berige hinanden”, fortæller Ida Hovmand fra Bevaringscenter Fyn.

Vandreudstilling

Den første vandreudstilling ”Magtens grundstof. Længere ind i historien” åbner i december på Toldboden i Kerteminde og ”vandrer” efterfølgende til Ærø Museum sammen med Marstal Søfartsmuseum, Svendborg Museum, og Øhavsmuseet Faaborg, der alle deltager i projektet. Udstillingens sidste station er Langelands Museum, hvor Bevaringscenter Fyn også har til huse.

Virkeliggørelsen af projektet er muliggjort af især flere velvillige fonde. Vi er meget taknemmelige for at de følgende fonde har valgt at støtte vores arbejde med Fortiden nu og i Fremtiden: Albani Fonden, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Slottets herskaber var ikke vegetarer
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Rådyr, kronhjort, fisk, svine- og oksekød. De levede godt på Nyborg Slot, dengang det var beboet af lensherrer og konger.

Sådan bliver julen historisk i Nyborg
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Med støtte fra Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune udgives et idekatalog.

Ung kunst i Kerteminde
30. oktober 2019
Johannes Larsen Museet

Unge står bag store kunstværker i Kerteminde by.

Hule træstammer gav nyborgenserne rent vand
30. oktober 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Fortidens vandforsyning til Nyborg er dukket op under Torvet.