Romsø i Johannes Larsens fodspor

Tid: Torsdag 14/6, 28/6, 12/7 og 26/7 2018 kl. 9 - 13.15
Sted: Kerteminde

Guidet vandring på Romsø

I Johannes Larsens fodspor 

Vi starter kl. 9.00 på Nordre Havnekaj i Kerteminde. Her skal vi høre lidt om havnens historie, den nye renæssance havn og vi skal høre om Johannes Larsens forhold til Kerteminde Havn og om hans billeder herfra.

Herefter går vi ombord i Romsø-båden, som sejler os de 6 sømil (10 km) ud i Storebælt til øen Romsø, hvor vi ankommer efter ca. 45 minutters sejlads. (Husk praktisk påklædning og fodtøj i forhold til vejrudsigten)

Vandreturen rundt om Romsø varer ca. 1½ time. Her vil vi besøge de landskaber og udsigtspunkter, hvor Johannes Larsen har stået og malet. Vi vil se det færdige maleri, medens vi kigger ud over landskabet, som det ser ud i dag og vi vil høre om den historie, der knytter sig til de enkelte værker. 
I den forbindelse fortælles der også lidt om øens kulturhistorie, herunder om Achton Friis og Johannes Larsens 1200 sider store værk” De danskes Øer”, hvor de i årene 1921-25 besøgte 132 danske øer , sejlende i Kerteminde bæltsbåden Rylen, ført af den 87 årige skipper, Christian ” Gamle Sat`me” Andersen, som i øvrigt kom fra Romsø.

Efter vandreturen rundt på Romsø, finder vi et sted med lidt god udsigt og læ og her vil vi i fred og ro nyde vor medbragte mad og Romsø`s uberørte natur.

Vi er tilbage i Kerteminde ca. kl.13.15.

Praktiske oplysninger.

Turen afholdes følgende dage:

Torsdag den 14. juni, Torsdag den 28. juni, Torsdag den 12. juli og Torsdag den 26. juli 2018.

Dagens program:

Kl.9.00 afgang fra Nordre Kaj (Ved Brugsen)og fortælling om havnen og Johannes Larsens billeder herfra.
Kl.10.00 ankomst Romsø.
kl. 10.00 til kl. 11.30 Guidet tur på Romsø, ” Johannes Larsen og Romsø”.
kl. 11.30 til 12.30 Frokost. Gæsterne medbringer egen madkurv.
Kl. 12.30 afgang Romsø.
Kl. 13.15 ankomst Kerteminde, Nordre Havnekaj. 

Guide: Museumsinspektør, Cand. mag. Kurt Risskov Sørensen eller anden fagperson fra Johannes Larsen museet. 

Pris: 350 kr pr. person, ingen børnerabat. Min. 10 deltagere.

Pladsbestilling nødvendig på tlf. 23 43 63 04

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Fynbomalernes ukendte keramiker
19. juni 2018
Johannes Larsen Museet

Oplev et livstykke, en talentfuld keramiker og kunstner med et sprudlende, men kort liv fuld af farver og fest.

Nyborg Slotskoncerter i nye rammer
14. juni 2018
Nyborg Slot

Efter 35 koncertsæsoner i riddersalen på Nyborg Slot, vil Nyborg Slotskoncerter i 2018 finde sted i Nyborg Vor Frue Kirke og på Hotel Nyborg Strand.

Ladbydragen snart med sejl
13. juni 2018
Vikingemuseet Ladby

Ladbydragen skal snart ud at sejle med sejl. Museets frivillige sejlere har været på kursus i Roskilde.

Nye udgravninger på Munkebo Bakke
12. juni 2018
Landskab & Arkæologi

Så graver vores arkæologer igen på Munkebo Bakke. Denne gang der, hvor Bakkegården lå indtil for nyligt.