Nyt og gammelt - årets gaver

Tid: 5.-21. december 2017
Sted: Toldboden

Hvad nyt er der tilkommet museets samlinger i Kerteminde?

En af Kertemindes solide juletraditioner er udstillingen på Toldboden af de nyerhvervelser, som museerne i årets løb har fået. Nogle få er køb, men langt de fleste er gaver.

Johannes Larsen Museet har som sædvanligt forøget sin fine samling med et antal værker. Nogle kan allerede ses i udstilling på museet, men på Toldbodens udstilling bliver der alligevel plads til ”nye” værker af både Alhed og Johannes Larsen, Christine Swane, Fritz Syberg og Regnar Lange.

I den kulturhistoriske afdeling er antallet af nyerhvervelser bevidst blevet holdt nede, da også museets magasiner har en grænse. Alligevel er der i år blevet plads til et par fine ting. Det gælder for eksempel en fin gammel velocipede – i daglig tale kaldet væltepeter – formentlig fra 1880’erne.

Den har i mange år tjent som blikfang i en cykelforretning, men er altså nu blevet ophøjet til museumsgenstand.

ØnskedukkeEn anden fin ting er en ”negerdukke” fra 1950’erne, en såkaldt Rosebud-dukke, som i dag er et samlerobjekt. Rosebud-dukkerne blev fremstillet i England, de var af hård plast og på bagsiden præget med ordet Rosebud (rosenknop) for at registrere deres ægthed.

Det største antal enkeltgenstande er som sædvanlig tilgået Byhistorisk Arkiv, og en stor del af materialet er fotografier. Også blandt disse er Kertemindes kunstnerkoloni pænt repræsenteret, fx med Larsen-familien i sommerstemning på Nordstranden.

Blandt de mange givere skal en enkelt omtales særskilt, nemlig museets mangeårige formand Hugo Madsen. Foruden en meget stor og fin bogsamling omfattende værker af bl.a. Frederik Paludan-Müller er der en stor samling træsnit af Johannes Larsen og oliemalerier af andre Kerteminde-kunstnere.

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Garnisonsbygningen på Slotsholmen får nyt liv
23. februar 2018
Nyborg Slot

Der er nu kommet et nyt flot kig ind til Nyborg Slots kongefløj. Imens er materialerne fra den gule bygning på vej til at få nye funktioner.

Friske fuglekasser til Larsens fugle
23. februar 2018
Johannes Larsen Museet

Vores trofaste, frivillige fuglelsker, Mogens Salling, har brugt de sidste uger på at gennemgå og rense og renovere alle samtlige fuglekasser i Larsens have.

Artige børn i lære som møgunger
20. februar 2018
Borgmestergården

I vinterferien blev der smadret tallerkener og lavet medisterpølse på Borgmestergården.

Reformationsbog roses af anmeldere
20. februar 2018
Nyborg Slot

Erland Porsmoses bog om Reformationen og Nyborgs rolle heri høster anerkendelse hos anmeldere. Senest har den fået fem stjerner fra Kristeligt Dagblad.