”Klædt på til tiden”

Tid: 4. juni til 31. oktober
Sted: Borgmestergården

Historiske dragter fra middelalder til barok

Moden i 600 år

4. juni - 31. oktober 2014

Åbning 4. juni kl. 14.00

Det gamle har været nyt, og det nye kan blive gammelt
Ordsprog fra 1600tallet. Peder Syv

Moden ændres over tid. Gennem denne udstilling vises eksempler på hvor forskelligt man har klædt sig gennem historien. I Borgmestergårdens smukkeste udstillingsrum viser vi forskellige dragter fra forskellige tider. Man kan her se og undres over, hvorfor lige snabelskoene var moderne i middelalderen eller om Erik af Pommern virkelig selv syntes, at den snoede røde turban var fiks. Man kan gå på opdagelse i tidens luner - og måske forestille sig, hvordan man selv ville se ud i Dronning Margrethe I.s blå uldkjole eller kaptajnen fra 1600tallets posebukser. Dragterne fra middelalder og renæssance er kopier, syet af Nyborg Slots Dragtlaug, med nøjagtige mønstre fra tiden og de helt rigtige stoffer og teknikker.

De seneste århundreder er præsenteret ved udvalgte eksempler fra museets samling af originale dragter. Her ses bl.a. gårdmandskonen i Frørups fine selskabskjole anno 1910 og brudekjolen syet af faldskærmssilke under Anden Verdenskrig. Postkusken fra diligencen København-Hamburg omkring år 1900 havde en smuk rød uniformsjakke med sølvknapper og monogram.

 

dragter fra danehof

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ingeniørkunst redder Riddersalen
25. april 2019
Nyborg Slot

En ny metode skal bevare majestætiske bjælker i Riddersalen

Hvad er en vindviser?
24. april 2019
Johannes Larsen Museet

60 af slagsen blev konstrueret på velbesøgt påskeværksted på Johannes Larsen Museet.

Stort fugletræk på vej
12. april 2019
Johannes Larsen Museet

Kunstnere fra hele landet har budt ind med fuglekunst til udstillingen FUGL 2019 i stort antal.

Informationsmøde med frivillige
11. april 2019
Nyborg Slot

Informationsmøde med nyborgenserne med fokus på planlægning af opgaver til Danehofmarkedet 2019