Årets Gaver - til museerne i Kerteminde

Tid: 6.-20. december 2013
Sted: Toldboden

Gaver, fund og nyerhvervelser til Østfyns Museer i 2013.

Udstillingsåbning 6. december kl. 14

Hvert år øges museernes samlinger af gaver, fund og nyerhvervelser, og hvert år i december holder museerne status over de nyerhvervelser, der er tilgået de tre afdelinger: bymuseet, vikingemuseet og Johannes Larsen Museet. 

Se de mange interessante nye genstande, som museerne i Kerteminde har fået tilføjet samlingerne i 2013.

 

Nye værker til Larsen-museet

Kunstsamlingen på Johannes Larsen Museet er igen i år blevet forøget med en snes værker.

På udstillingen er der bl.a. mulighed for at se den seneste nyerhvervelse: Jens Adolf Jerichaus "Huse ved Kerteminde" fra 1910. Værket blev erhvervet på Bruun-Rasmussens auktion og ankom til museet to dage før udstillingsåbningen. I årets høst finder man desuden billeder af Hans Smidth, Sigurd Swane, William Johnson, Knud Kyhn samt - naturligvis - Johannes Larsen og Fritz Syberg. Som gave har museet modtaget en række små oliebilleder af Munkebo-kunstneren Lars Rastrup, som museet i forvejen har en større samling af.

 

Historiske kort 

Blandt nyerhvervelserne i Kulturhistorisk Afdeling vises bl.a. et par af de meget fine historiske kort, som museet arvede efter Carsten Reissmann. Reissmann, der var vokset op i Kerteminde som søn af gasværksbestyreren,  var praktiserende læge i Sønderborg og testamenterede sin store samling af kunst og kort til museet. På udstillingen med årets nyerhvervelser vil der blot være et par smagsprøver, mens resten gemmes til en stor udstilling på Toldboden næste sommer.

Byhistorisk Arkiv har igen i år modtaget mange fotos, hvoraf en del er sat op i stor størrelse og bliver vist på udstillingen.

 

Rigt år på detektorfund

Afdelingen for Landskab & Arkæologi har i årets løb fået næsten 1.000 detektorfund ind, og på udstillingen kan man se tre af de fineste, en slangeamulet og en dupsko (spidsen af en sværdskede), som begge blev fundet i Marslev, og et beslag til en mankestol fra Salby.

 

Det sker på museerne

Foredrag, markeder, værksteder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Guide til historisk garderobe
25. februar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Nu kan man få ideer til sin historiske garderobe i nyt idékatalog fra Nyborg Slot og Nyborg Slots Dragtlaug.

Museets største udgravning nogensinde er i gang
24. februar 2020
Landskab & Arkæologi

Første spadestik i et arkæologisk snit på tværs af Fyn er taget, og nu venter der masser af arbejde til arkæologerne resten af året.

Vikingerne gik under jorden for at arbejde
24. februar 2020
Vikingemuseet Ladby

To grubehuse på vej på Vikingemuseet Ladby.

Rigets Hovedstrøg brolægges
21. februar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

I øjeblikket høres der hamren og banken fra Torvet i Nyborg. Det er brolæggerne, der er i gang.