Udstillinger

På Farvergården er der udstillinger i tre etager. På 1. salen emneudstillinger, på loftsetagen værksteder, i kælderen smedjeværksted og udstilling om kvindens arbejde i hjemmet.

Fiskeri

Gennem århundreder har fiskeri været det vigtigste erhverv i Kerteminde.

Fiskeriudstillingen fortæller især om det såkaldte bæltfiskeri, fiskeriet efter sild i Storebælt. Specielt efter forbedringen af transportforholdene omkring år 1900 blev bæltfiskeriet grundlag for en stor del af byens økonomi, og på land gav det grobund for en stribe fiskekonservesfabrikker.

Silden har således været den vigtigste fiskeart, men ålefiskeriet har altid været en yndet bibeskæftigelse. Mens sildefiskeriet foregik i Storebælt, var ålefiskeriet især koncentreret i Kerteminde Fjord. På udstillingen vises redskaber anvendt til begge typer af fiskeri.

Retsvæsen

En celledør fører ind til en lille udstilling om forbrydelse og straf med originalt inventar fra Kerteminde Arrest, der blev nedlagt i 1970.

Der vises desuden kopier af strafferedskaber fra byen: den "spanske kappe" til mænd og "fedelen" til kvinder samt halsjernet eller gabestokken, der har været placeret ved rådhuset på torvet.

Håndværk

Loftetagen på Farvergården indeholder syv forskellige værksteder fra perioden omkring århundredeskiftet. Du kan således se indenfor i værkstedet hos: 

• Fotografen

• Sadelmageren

• Træskomageren

• Hjul- og karetmageren

• Urmageren

• Sejlmageren

• Skomageren

I kælderen kan du desuden opleve et smedeværksted fra omkring århundredskiftet. Kælderen viser også redskaber til ølbrygning, lysestøbning, forskellige remedier til vask og rulning, heriblandt de første hånddrevne vaskemaskiner, redskaber til ostefremstilling og smørkærning.

 

Væltpeter
Besøg Farvergården

Adresse

Langegade 8
5300 Kerteminde

Tlf. 24 29 87 41

 

Se åbningstider

Se kort
Borgmetergården. Ildsted.
Det sker på museerne

Udstillinger, aktiviteter, arrangementer og andet

Se kalender her

Nyheder

3.500 år gamle skeletter udgravet
22. september 2017
Landskab & Arkæologi

Otte skeletter fundet ved Kerteminde vil give os unik ny viden om livet i bronzealderen.

Nyerhvervelse indgår i udstillingen 1917 – EN NY TID
22. september 2017
Johannes Larsen Museet

I forbindelse med udstillingen 1917 - EN NY TID har museet været heldige at kunne erhverve et nyt værk til samlingen, nemlig et maleri af den svenske maler Kurt Jungstedt.

Bedre adgangsforhold på Borgmestergården
20. september 2017
Borgmestergården

Ny belægning og kørestolsvenlige gangstier på gårdspladsen forbedrer adgangen til Borgmestergården.

Historien om Danmark: Lige rundt om hjørnet!
20. september 2017
Østfyns Museer

Følg med i anden halvdel af DR's store historiesatsning og find historien her på Østfyn!